Munay Ki energiarbejde- find din vej i livet

Munay Ki riterne består af 10 energioverførsler, som trin for trin opgraderer og harmoniserer dit energisystem.
En rejse med personlig udvikling og balance i krop, sind, ånd, så du kan tage valg fra hjertet i harmoni med dine indre værdier, fællesskabet, naturen og de hurtige skift i den ny tids energi.

Munay Ki Riterne er for dig, der er nysgerrig på energiarbejde og visdommen i den shamanistiske energimedicin. Riterne og de praktiske øvelser er nænsomme og kan bruges af alle, og du bestemmer selv hvor meget du vil gå i dybden med riternes visdom. Når du først har modtaget riternes energetiske frø, vil de altid være en del af dig, som du kan arbejde med i det omfang du ønsker.

Riterne overføres energetisk via intension, meditation og visualisering, og der kræves ikke andet af modtageren end at du har lyst til at modtage og integrere energioverførslen.